Under DM-ugen bliver Aalborg hele Danmarks cykelhovedstad fra 22. til 26. juni.
For eksempel har både enkeltstarten og linjeløbene start og mål midt i Aalborg, og som altid er der garanti for drama og god stemning, når de nye danske mestre skal kåres.
DM-ugen er et stort samlende national sport-event, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Man kan nærmest kalde DM-ugen for et slags mini-OL på dansk grund.